På denne side vil jeg prøve, ud fra min viden og det jeg har fundet, hist og her, at forklarer lidt om de basale teknikker bag, blandt andet, toning og overtone/strubesang.
Mit første møde med Lydhealing kom under en lokal livstils messe i Rønde, på djursland. Her traf jeg Marianne Hansen, der bor i Rodskov, som demonstrede Klang massage, hvortil hun bruger Tibetanske syngeskåle.
Hun overtalte min bror og jeg til at deltage i et Toning`s kursus som blev afholdt på Brobjergsskolen ( Archauz / Move´n Akt ) i Aarhus.
Her lærte vi at bruge vore stemmer på en helt anden måde, end man gør til korsang.
Især at man ved hjælp af monoton sang på vokalerne kan lave overtoner, der kan lyde som klokke, harpe eller endda fløjte, når man laver forskellige toner sammen, på den samme vokal.
Det handler i virkeligheden slet ikke om at synge rent og pænt. Grumme toner i harmoni har også evnen til at frembringe disse overtoner. Jeg har, ved flere lejligheder, arbejdet med at imitere dyrelyde i et sådan forum. Herunder kan det være vanskeligt at finde harmonier. Dog har ulve-klagesang vist sig at være fuld af overtoner.
Desværre mestre jeg ikke helt denne unikke teknik endnu. Undervisning hos den mogolske stubesangs mester Hooso, har lært mig at mine mavemuskler ikke er stærke nok til at frembringe flere toner på samme tid, med mit organ. Derfor har det lille filmklip om de grundlæggende principper, med "N" og "L" lydene, hjulpet en hel del på denne udvikling af dem.
De bedste strube-sangere er i stand til at frembringe, helt op til, 6 toner på en gang, ved at bruge de sekundære stemmelæber og luftrøret som klangbund men mange af tonerne dannes også ved at forme lyden med læberne og selve hulrummet i munden.
Jeg er så vild med klangen af Fujura`en at mit næste rejsemål nok bliver Slovenien.
Noget tyder på at de orginale instrumenter bliver lavet af hyldetræ. Jeg er ret sikker på at vores nabo er meget træt af det hyldetræ der står i hans have. Hi hii.
Der er mange lighedspunkter mellem en Fujura og en Fagot men selv om udseendet minder om hinanden så ér Fujura`en et overtone instrument og det høres tydeligt på klangforskellen. Den øverste af de to her viste Fujura`er er lavet af pvc-rør.
Når vi samles til en øveaften, har vi som regel et eller flere lys tændt. For mig har det ingen rituel betydning men det er rigtig rart at have et punkt at fokusere på. Samtidig kan man også meditere på flammen, i de pauser der naturligt opstår når vi øver. Det ville nok være for anstrengende at øve i to timer uden pause.
Det er ofte sket for os, at vi ikke aftaler hvor længe vi laver toner og så sker der det forunderlige, efter måske 20 minutter, at vi pludselig stopper alle på en´ gang. Ligesom nogen havde en stop-knap de kunne styre alle med.
Vi har jo netop ingen styring, så det er ikke noget vi har indøvet på nogen måde.
Det er et naturligvis noget man selv må opleve og er svært at finde en forklaring på.
På filmen får man et hurtigt grundkursus i en af de teknikker der kan anvendes til strubesang. Der skelnes skarpt mellem Mongolsk og Tuvensk strubesang, der hver for sig påstår at de har opfundet teknikken. Tuva er et steppeland`s område og kan tydeligt høres på musik og sang fra den egn
Den stemmeteknik HooSo demonstrer få filmklippet er ikke det sværeste han kan lave, med sin strubesang, men for en uøvet i strubesang, som jeg, kan det tage flere års andstrængelse, bare at nå i nærheden af denne kunnen. Der findes også her en hel del forskellige former for udøvenings teknikker. Her kan nævnes Khöömai, Kagyraa og Sygyt som nogle af de mest kendte.